OM INTERIEUR & DESIGN APS.

Midt i skønne Birkerød finder du et møbelhus med moderne, klassiske og eksklusive møbler. Hos Interieur og Design har vi et væld af møbler, gardiner, tæpper, lamper, indretning og havemøbler på to inspirerende etager. Vi er anderledes i forhold til det normale møbelhus. Vi holder os hele tiden opdaterede på trends og tendenser, og vi opdaterer løbende vores udstillinger og sortiment. Hvis du har din egen helt unikke idé til møbelindretning, så bistår vi dig også gerne i denne proces.

Efter 25 år som medejer af møbelforretningen IC Interieur på Kongevejen i Virum, åbnede René Breck dette spændende interiør, møbel og indretningshus for hele Nordsjælland. Her gør vi en dyd ud af at vedligeholde konceptet med at forene skandinavisk, moderne italiensk og etnisk møbelstil/design.

Hos Interieur & Design er vi et professionelt team af kvalitetsbevidste håndværkere og indretningsspecialister fra hele Sjælland, som kan bistå med totalindretning af din bolig eller virksomhed, syning af gardiner, renovering af gamle bevaringsværdige møbler eller ombetrækning af din gamle sofa/stol med nye og spændende møbel-tekstiler.

Besøg møbelbutikken i de hyggelige omgivelser her i Birkerød i Nordsjælland, hvor vi har samlet spændende, moderne, klassiske og eksklusive møbler, belysning/lamper, brugskunst, havemøbler, tæpper og tekstiler fra de mest anerkendte leverandører over hele verden såsom: Wendelbo, Colefax & Fowler, Romo, Jab, Missoni Home og Designers Guild. Derudover har vi et stort udvalg af accessories, interiør og gaveideer fra spændende producenter.

På gensyn til en hyggelig møbelsnak og boliginspiration hos Interieur & Design.